Himmerlandshistorier
Himmerlandshistorier er en række noveller, fortællinger og essays af den danske forfatter Johannes V. Jensen. De er alle relaterede til hans hjemstavn i det vestlige Himmerland. Novellerne skildrer livet der og egnens personer i sidste halvdel af 1800-tallet, så som "Tordenkalven" og Jensens egen farfar Jens Jensen Væver, men også mødet med det fremmede i Wombwells Menageri, der i sommeren 1888 havde rejst rundt i Jylland. For de fleste af historierne gælder at stednavnene i Himmerland er opfundne. Således er et gennemgående navn "Graabølle".